SKOLER I SOGNET

Når man undersøger Kragelund Skoles historie, så tror man knap sine egne øjne, når man opdager, at den første skole i sognet var i Christianshøj, altså i området mellem Frederiksdal og hovedvej A13 - snart det mest øde område i hele sognet. Det skete ved Kgl. rescript af 31, maj 1794. Men der er vidnesbyrd om en omgangsskole i Christianshøj allerede fra ca. 1775.

Forklaringen er, at hedens opdyrkning var en sag, der lå regeringen meget på hjerte. Fra 1759 strømmede tyske kolonister til Alheden, de såkaldte kartoffeltyskere. Kolonibyerne Havredal og Grønhøj skød op på den bare hede. Men også i Alhedens sydligste udkant skete der en spredt kolonisering. Det fremgår af konge- og dronningenavnene her omkring: Julianehede, Christianshede, Frederiksdal og Frederiksmose. Der blev bygget i alt 17 kolonigårde og et kolonihus. I Frederiks fik de tyske kolonister endda egen kirke, og de fik skoler. Således også i Christianshøj i Kragelund sogn. I første omgang dog ikke en skolebygning, men en skoleholder, der med løn af den Kgl. kasse skulle holde omgangsskole i Kragelund og Thorning sogne for kolonisternes børn. I 1816 var der 15 skolepligtige børn. Og det kunne endda knibe med at få dem i skole, fordi forældrene havde brug for deres arbejde hjemme.

Bedehøj Skole (Christianshøjskolen), Christianshøjvej 26. På stedet her skulle der i 1766 have været bygget en kirke med navnet Christianskirken. (Rentekammeret havde i maj 1764 bevilget opførelse af 2 kirker i koloniområdet. Frederiks Kirke blev indviet den 16. april 1766, og efter planen skulle Christianskirken komme lige efter). Modellen var Frederiks Kirke, og byggematerialerne var på plads, men penge var der nok for få af, for kirken blev sparet væk. I stedet blev der oprettet en skole, først som omgangsskole, men i 1823 blev der så bygget en skole, der virkede indtil skolerne i Stenholt, Graamose og Frederiksdal blev taget i brug i 1901.

I 1823 blev der så bygget en skolebygning, den legendariske Bedehøj Skole, lige nord for vejen ved oldtidshøjen Bedehøj. Den blev af nogen kaldt Bedehøj Seminarium, formodentligt et hånligt udtryk for dens ringhed. Her var engang en lærer, Jacob Meiersen (1788 - 1797), der fik sindssygeanfald og ville bindes; hans kone var tiggerske. En anden lærer, Niels Hansen (1860 - 1872), var smed og smedede, mens børnene læste højt. Da Jens Rask, der drev købmandshandel fra Christianshøjgaard og senere fra en lille ejendom i Stenholt i begyndelsen af dette århundrede, gik i skole i Bedehøj skole, skete det engang, at lærerens kone gik på loftet, hvor brædderne var meget rådne. Pludselig stak hun et ben igennem de rådne brædder lige ned i skolestuen, og børnene blev selvfølgelig meget optagede af det dameben, der stak ned. Læreren var ved at miste disciplinen og råbte: "Hvo som kigger op bliver slagen med blindhed!" Men Jens Rask sagde: "A vover den jenne ywe!"

Kong Frederik den 6. besøgte engang Bedehøj Skole i 1826. Læreren hed på det tidspunkt Anders Villumsen. Han fungerede kun som fuldtidslærer om vinteren. Om sommeren var han omgangslærer, murer og samtidig tækkemand og arbejdsmand rundt omkring, og hans undervisning har nok været meget mangelfuld. I hvert fald måtte man "låne" lærer Guldbæk fra Funder for at klare kongebesøget. Det hele blev yderst pinligt, fordi kongen var lige ved at falde, da han trådte ind i skolestuen. Der var nemlig et stort hul (en "gravål") lige inden for døren, og børnene grinede af kongen. Anders Villumsen var lige ved at blive fyret, for kongen blev vred. Bedehøj Skole blev nedlagt i 1901 og erstattet af 2 nye skoler, Stenholt Skole og Frederiksdal Skole.

Stenholt Skole, Christianshøjvej 37, blev taget i brug i 1901. Lærerboligen er bygget i 1919 . Det er skolestuen til højre. Skolen blev nedlagt i 1953, hvor børn og lærer blev flyttet til Frederiksdal. Fra 1901 - 1919 var det læreren fra Skygge der der det halve tid.

Stenholt Skolestue.

Frederiksdal Hovedskole, Frederiksdalvej 71. Skolen var i brug fra 1901 til 1965, hvor den nye skole i Kragelund stod færdig. Huset blev bygget om til brugsforening, og i 1988 blev det solgt til en købmand, der var der til 1992. Nu er der bolig i den tidligere lærerbolig og antikforretning i resten.

Frederiksdal Forskole, Frederiksdalvej 57. Der var skole fra 1919 (lærerinde Else Nielsen blev ansat fra 1/1 1919) til 1966, hvor børnene blev flyttet til den nye skole i Kragelund. Herefter var bygningen kommunekontor indtil kommunesammenlægningen i 1970. Den blev solgt til privatbolig i 1972.

I Kragelund blev der oprettet skole i 1799 ved fundats, og der blev bygget en skolebygning formodentlig i 1799. Vi véd ikke med sikkerhed, hvor den lå, men det er sandsynligt, at den lå lige over for præstegården på den nutidige adresse Sinding Hedevej 5. I hvert fald véd vi, at den første skole blev erstattet af den ny i 1859 på det sted. Det er faktisk den gamle skole fra 1859, der stadig ligger lige over for præstegårdens indkørsel.

Kragelund Gamle Skole, Sinding Hedevej 5, der var i brug som skole i tiden 1859 til 1914, nu privatbolig.

Man må ikke undre sig over, at Kragelund by tilsyneladende var lidt sent på gled med at få skole. Kragelund var for 200 år siden slet ikke en by i vores forstand. Der var formodentlig ikke andre huse end skolen og fattighuset; ellers kun de gårde, der stadig ligger her. Der var en lille ejendom på hjørnet, hvor Kragelund Brugs i dag ligger. Mellem den gamle skole og kroen lå en dam - "æ skuel'dam" - omtrent hvor forsamlingshuset ligger i dag. Dammen lå nærmest højere end skolen, og skolen var et fugtigt hus. Omkring år 1900 gik der svamp i gulvet i skolestuen. Læreren søgte sognerådet om at få bygget en ny skole med den begrundelse, at den gamle var sundhedsfarlig. Der gik ondsindede rygter i byen om, at læreren blot fik alle drengene til at tisse i et hjørne af skolestuen - og selv gjorde det samme - for at ødelægge skolens sundhed. Sognerådet fik en ekspert til at undersøge skolen, og han skrev attest på, at den var sundhedsfarlig.

Der herskede nærmest krigstilstand i Kragelund i år 1900 på spørgsmålet om den gamle skole. Gårdejer, sognefoged og sognerådsformand O. Chr. Jensen, Refshalegård, gik omkring i det vestlige Kragelund og samlede 40 underskrifter på, at man ville bevare skolen. Men lærer Kristensen og Mads Pedersen (dannebrogsmand og friskolelærer i Frederiksdal og fhv. sognerådsformand m.m.) samlede den østlige del af Kragelund omkring ønsket om en ny skole. Sognerådet fik en mand med forstand på de dele til at komme og "ryge" svampen ud af skolestuen. Han antændte noget, der gav megen røg, og svampen forsvandt faktisk. Men lærer Kristensen indbød så til et møde i skolen for at samle tilslutning til at presse sognerådet til at bygge en ny skole alligevel. På det møde i juli måned 1900 gik bølgerne højt. O. Chr. Jensen gik med til det møde, og jeg citerer fra Jens Jensens dagbog: "Far gik derop og var i sine udtalelser - efter sigende - meget radikal. Han foreslog at bygge skolen oppe på Klapbjerg - 'så kunne da vandet løbe fra læreren'. Det gik nu så vidt, at degnene blev en hel landeplage osv. Han titulerede lærer Kristensen med 'Du'. Det gik vistnok i det hele varmt til."

Kragelund Forskole, Engesvang 6, blev bygget 1901 og nedlagt som skole ved bygningen af den nye skole i Kragelund i 1965. Huset blev derefter brugt som privat legestue og er nu aktivitetshus fortrinsvis for sognets ældre indbyggere.

Måske forstår man O. Chr. Jensens vrede bedre, hvis man ser på, hvad sognerådet for Kragelund, Funder og Engesvang sogne netop på den tid planlagde. I år 1901 byggede sognerådet ny skole i Stenholt og i Frederiksdal, ny forskole i Kragelund (lige vest for skoledammen), forskole i Funder Kirkeby, tilbygning til skolen i Funder by, ny skole i Julianehede, ny skole i Skygge og ny skole i Pårup. I 1902 byggedes ny forskole i Engesvang. Det er 7 skoler rejst i samme år i én kommune. Det havde vist nik noget at gøre med en ny skolelov i 1899, men man forstår godt, at sognerådet kunne få sved på panden. Aldrig hverken før eller siden har sognerådet vist løftet så stort som i 1901 og kostede Kragelund - Funder - Engesvang kommune ca. 45.000 kr..

Kragelund Hovedskole, Kragelundvej 73, blev bygget i 1914 og nedlagt som skole ved bygningen af den nuværende Kragelund Skole i 1965. Huset er nu grundstammen i Kragelund Plejehjem.

Den nye skole, som lærer Kristensen sammen med grundtvigsk sindede folk ønskede sig så brændende i år 1900, kom først i år 1914. Der står i sognefoged Jens Jensens dagbog for 22. oktober 1914: "Den nye skole i Kragelund blev i dag indviet af provst Larsen i Thorning. Sognerådet havde møde om formiddagen i kroen. Jeg åbnede indvielsesmødet kl. 2; derefter talte provsten, sognepræst J.H. Sick, lærer R.P. Askløv, hvorpå provsten takkede sognerådet for den udmærkede måde, hvorpå skolespørgsmålet var løst. Derpå sluttede jeg mødet, hvorefter der var kaffebord, og børnene møder i morgen kl. 10 til chokolade. Forud for indvielsen spiste vi middag i skolens mødesal. Middagen gav lærer Askløv; pastor Sick havde provstinde Larsen, provsten fru Askløv og jeg fru Sick til bords. Skolen har kostet ca. 11.800 kr. at bygge, foruden byggegrunden 1.100 kr. Vandindlæg 250 kr. Hertil kommer hegn 184 kr. m.m."

Under krigen, vistnok om vinteren eller i foråret 1943, svingede der pludselig en dag en række store tyske militærkøretøjer op foran Kragelund Skole. Eleanora Ankersen, der gjorde rent, og som har fortalt det, blev meget bange. Hun var vist alene til stede. Tyskerne beslaglagde skolen. Børnene blev undervist på Sortehøjgård. Det blev dog kun en kort tid, for hen på sommeren beslaglagde tyskerne forsamlingshuset i stedet, og skolen blev atter fri.

Hovedskolen fra 1914 er i dag plejehjem, indviet med væsentlig tilbygning efter nytår i 1970, men taget i brug fra ca. 1. oktober 1969. Om Kragelund Centralskole - den nuværende - der nu fejrer sit 25-års jubilæum, om dens tilblivelse og om den strid, der dengang stod mellem Kragelund og Frederiksdal og andre detaljer, må der skrives om en anden gang.

Frederiksdal Friskole, Pederstrupvej 1. Skolen startede på Tøndborggaard, som dengang lå i Funder-Kragelund-Engesvang Kommune, men blev flyttet til denne adresse, hvor den var fra 1875 til 1901. Læreren var Mads Pedersen og han var en usædvanlig god lærer. I ejendommen boede møller og slagter Edvard Jensen og hans familie, og i 1880  blev der også plads til at starte Kragelund Sogns Brugsforening.

Kragelund Centralskole der blev taget i brug den 21. august 1965 og eleverne fra hele kommunen blev flyttet hertil, undtagen eleverne fra Frederiksdal forskole der kom med i 1966.

Retur til hovedside